Mona det var din by
Vi løb langs den strømfyldte å
vi løb ind i det det kunne blive
til med drengene
som aldrig skulle derfra
gennem det funklende krat,
vi gemte vores drømme i
du spurgte: ”hvem vil du ha’’?
en duft af konvaller stod omkring dig
Stod påtæerne
altid i ly
Mona det var din by
du var smuk
blev forelsket en dag
jeg var rastløs
jeg stak af
Der hang vi ud, når det blev aften hang vi i
jeg drømte om et andet sted
men der var dem vi ventede på
nogen som aldrig kom
ind i kredsen, ud af vagten, over hegnet
for at fåeller befri
du var den de fleste drømte om
når de ikke kunne falde i søvn
Stod påtæerne
altid i ly
Mona det var din by
du var smuk
blev forelsket en dag
jeg var rastløs
jeg stak af
Tog bussen blev en af drengene
lonely rider, alene i sengene
måske et rakkerliv
drømmenes holdeplads
bonede gulve og knuste ølglas
det er okay, det er deromkring, jeg er tilpas
Stod påtæerne
altid i ly
Mona det var din by
du var smuk
blev forelsket en dag
jeg var rastløs
jeg stak af
Bare det de andre siger
Mellem nogen eller noget
her står vi
imellem
her står jeg altid
mellem det jeg kom fra
hvor jeg skal hen
fra bord til seng og tilbage igen
imellem mor og far
krige og præsidenter som vil komme og gå
jeg lyttede
fik studenterhuen på
tog det hele ind mens jeg sprang ud
Bare det de andre siger
følge strømmen derudaf
bare det de andre siger
gøre som de andre
hvorfor ikke have det nemt?
i morgen kan det være at det meste er glemt
Jeg var for gammel som ung
mellem fløjene og kammerater
noget for nogen?
er du for eller imod
bare jeg vidste det
Volvoen var pakket med duften af min mors CloéCloé
med verden strømmende igennem mig
mellem togene der kører fra Veje Station
der stod jeg på
uden destination
med tilfældets musik påmin rejsegrammofon
Bare det de andre siger
følge strømmen derudaf
bare det de andre siger
gøre som de andre
hvorfor ikke have det nemt?
i morgen kan det være at det meste er glemt
Hvad såhvis jeg læner mig op ad nogen
og ikke ved præcis ved hvad jeg vil
blev klogere hen ad vejen under stjernerne
gennem dage jeg er til
Bare det de andre siger
følge strømmen derudaf
bare det de andre siger
gøre som de andre
hvorfor ikke have det nemt?
i morgen kan det være at det meste er glemt
Ny start
Fra land til by og tilbage
eller en billet til København
vi krydsede broen og nogle dage
er vi stadig fyldt med savn
vi savner dem vi forlod
hvor de bygger isbjerge op
vi voksne tænkte på vores mod
Aarhus bliver ellers flot
Vi bliver fremkaldt påny
mærker os selv
i en helt anden by
vi kunne også være flyttet til Berlin eller Bruxelles
vi vil ikke sidde og fortryde noget
når vi bliver 90
og tiden pludselig er gået
vi vil ha en ny by at kalde hjem
A new beginning– ny start
nu springer bøgen ud
forfra
fremtiden er lige begyndt
a new beginning- ny start
alderen er i alt
vi har
billeder fra vores drømme med
Vi bærer flyttekasser ind
i en uendelighed
vi har ryddet op og smidt ud
nu er der såmeget vi ikke ved
jeg træder varsomt i gaderne
ser op, ser facaderne
pejler efter kirker på Christianshavn
møder én,som kender mit navn
han siger det er modigt og flot
at rykke teltpælene op
udover Langebro til det vi kalder hjem
børnene skal hentes inden klokken fem
vi øver på en ny position
på banen, i skolen, i institutionen
det er sådan skridt for skridt
mens noget af det der var kvit og frit
glider ind i glemslens favn
for altid ny nu i København
A new beginning– ny start
nu springer bøgen ud
forfra
fremtiden er lige begyndt
a new beginning- ny start
alderen er i alt
vi har
billeder fra vores drømme med
Vi læner os ind
Alt hvad der kan skyde
tulipaner og roser
skyder i vores muld
vi blomstrer i den have vi gror
får blodige hænder
i kamp med et buskads
jeg har aldrig haft grønne fingre
eller lyst til at tæmme naturen
men der er noget ved den ro
hvor man sirligt reder et sted
man kan kalde sit
Vi læner os ind
trækker bordet ud
med dem vi elsker
ser ud
påos der vandrer påkloden
går påen usikker vej
over bjerge over have
så langt væk
så tæt
pådig og mig
Dig og mig vi har hinanden
kredse vi kredser i
du siger: ”vi har nok at gi’”
hvad jeg skal sige?
vi diskuterer her ved bordet
fronterne er trukket op
pligt og demokrati
uskrevne regler
følger med
ordene støver til
intet gælder mere
det regner i sjælen
det regner påalle
hver og én
Vi læner os ind ……
Sålangt væk såtæt på
vores roser og tornede buskadser
sålangt væk såtæt på
vores køkkenbord
det vi diskuterer
ordene støver til
intet gælder ikke mere
Vi læner os ind ……
I nat
Du forsvinder ud af døren uden vinterjakke på
du forsvinder ud af kampen og den holdsport vi stiller op i
det eneste jeg kan tænke påer om du er sammen med hende
i nat
Udenfor kører en bil med hvinende dæk mod Amager Boulevard
jeg læser kort over byens gader og Josefine Klougart
men det eneste jeg kan tænke påer om du er sammen med hende
i nat
Du siger der kun er ubetinget tillid
hvis jeg tror du kan bære den allerstørste løgn
støvet hænger som stjerner i rummet
i nat
Er du sammen med hende i nat
er du hos hende i nat
vi to er summen af det smukkeste jeg ved
sofaen er en anden sengen er en anden
i nat
Et øjebliks længsel
Jeg er ikke bange mere
naturen har ryddet en lysning i mit ansigt
vi ankom sent til huset i Bargemon
en uendelig sommer bor i dig
mælkevejen er såtydelig her
sådan et blegt spor over himlen
som en veksel over marken
jeg rækker ud i mørket
men du er mere end en bevægelse væk
Det er ikke fordi jeg ikke kan tåle tvivlen
dagene der kryber under min hud
det er et øjebliks længsel som jeg taler om
koordinater
et tegn fra en gud
Du som står her
stille
blotter hudens bakker og dale
har jeg elsket dig for hårdt
har jeg slidt dig skør og stum
med mine alvorsord
er det du hører
en spytten, en hakken
har jeg udfordret din forestilling om livet med en kvinde
har vi glemt at lade os betage
af udsigten
vi står og kigger på
Det er ikke fordi jeg ikke kan tåle tvivlen
dagene der kryber under min hud
det er et øjebliks længsel som jeg taler om
koordinater
et tegn fra en gud
Jeg er ikke bange mere
alderen har ryddet en lysning i mit ansigt
drømmene er bare en begyndelse
naturen vinder altid til sidst
Lad os få vinteren tilbage
Lad os få vinteren tilbage
lad os gå af sted i rim og frost
over de arrede landskaber
samle vores kroppe
som nærmest er smeltet ud
over stenene
oppe på muren uden for katedralen
la os få vinteren tilbage
sommeren har opløst
min sparsomme stedssans
varmen bedøver mig med ligegyldighed
et flydende indre
er holdt sammen
af frost om vinteren
lad os få vinteren tilbage
lad os stå på bundfrossen jord
se klart mod horisonten
Når vi går igennem sne
er der andre der kan se, hvor vi går hen
hvis vi ikke kan finde hjem
Lad os fåvinteren tilbage
lad os gå af sted i rim og frost
over de arrede landskaber
År efter år med dig
År efter år med dig
vi er sammen og hver for sig
mødes igen og igen
i et hvorfra og hvorhen
bare os to
under den hvide bro
sådan har jeg det
sådan er det med mig
år efter år med dig
Gyldent og gult i blæsten
gyvelen blomstrer
og så kender vi resten
foråret flyver
og vi flyver vi med
endnu en underfuld maj
er påvej
sådan føles det
hvad enten jeg vil eller ej
år efter år med dig
Skyer der sejler forbi
udenfor mit vindue så hvad skal jeg sige
et kys er et kys
og kys mig igen
jeg gi’r mig
gi’r mig hen
sådan har jeg det hinsides ja eller nej
år efter år med dig
År efter år med dig
den lange rejse fra dig til mig
der ikke mere at sige
jeg er her for at bli’e
både vinter og vår
sådu forstår
sådan har jeg det, sådan er det med mig
år efter år med dig
Goddag og farvel
Goddag og farvel
her er de unge, påvej videre
mens de holder fast om hinanden
de ved at det er den sidste nat de kysser
farvel
her er de elskendes rus
iklædt den lyseste aftens grønne kjole
de deler en cigaret på trappen de vil
bare være her
himlen falder
De holder fast om hinanden
danser til solen står op
i morgen en ny dag
langt væk
herfra
Goddag og farvel
her er det du husker hvis du mister det hele
græsset I lå i, stilheden, dengang
I hoppede i søen en morgen i januar
du står alene
for dig selv
mens solen fortrænger det
mørkeblåtæppe
som har svøbt træerne
sangene I sang
for altid i nat
De holder fast om hinanden
danser til solen står op
i morgen en ny dag
langt væk
herfra
“Det er med sikker, lyrisk sprogfornemmelse og udtalt musikalitet, at Kristina Holgersen tager livtag med de små, fortættede tableauer og konkrete, autofiktive fortællinger, der f.eks. handler om udlængsel og nysgerrighed, det at flytte fra land til by. , det at være vidne til en forbipasserende historie, og det at starte på ny og samtidig forlige sig med egen fortid”
****
Ivan Rod, Gaffa