Mona det var din by

Vi løb langs den strømfyldte å

vi løb ind i det det kunne blive

til med drengene

som aldrig skulle derfra

gennem det funklende krat,

vi gemte vores drømme i

du spurgte:  ”hvem vil du ha’’?

en duft af konvaller stod omkring dig

Stod påtæerne

altid i ly

Mona det var din by

du var smuk

blev forelsket en dag

jeg var rastløs

jeg stak af

Der hang vi ud, når det blev aften hang vi i

jeg drømte om et andet sted

men der var dem vi ventede på

nogen som aldrig kom

ind i kredsen, ud af vagten, over hegnet

for at fåeller befri

du var den de fleste drømte om

når de ikke kunne falde i søvn

Stod påtæerne

altid i ly

Mona det var din by

du var smuk

blev forelsket en dag

jeg var rastløs

jeg stak af

Tog bussen blev en af drengene

lonely rider, alene i sengene

måske et rakkerliv

drømmenes holdeplads

bonede gulve og knuste ølglas

det er okay, det er deromkring, jeg er tilpas

Stod påtæerne

altid i ly

Mona det var din by

du var smuk

blev forelsket en dag

jeg var rastløs

jeg stak af


Bare det de andre siger

Mellem nogen eller noget

her står vi

imellem

her står jeg altid

mellem det jeg kom fra

hvor jeg skal hen

fra bord til seng og tilbage igen

imellem mor og far

krige og præsidenter som vil komme og gå

jeg lyttede

fik studenterhuen på

tog det hele ind mens jeg sprang ud

Bare det de andre siger

følge strømmen derudaf

bare det de andre siger

gøre som de andre

hvorfor ikke have det nemt?

i morgen kan det være at det meste er glemt

Jeg var for gammel som ung

mellem fløjene og kammerater

noget for nogen?

er du for eller imod

bare jeg vidste det

Volvoen var pakket med duften af min mors CloéCloé

med verden strømmende igennem mig

mellem togene der kører fra Veje Station

der stod jeg på

uden destination

med tilfældets musik påmin rejsegrammofon

Bare det de andre siger

følge strømmen derudaf

bare det de andre siger

gøre som de andre

hvorfor ikke have det nemt?

i morgen kan det være at det meste er glemt

Hvad såhvis jeg læner mig op ad nogen

og ikke ved præcis ved hvad jeg vil

blev klogere hen ad vejen under stjernerne

gennem dage jeg er til

Bare det de andre siger

følge strømmen derudaf

bare det de andre siger

gøre som de andre

hvorfor ikke have det nemt?

i morgen kan det være at det meste er glemt


Ny start

Fra land til by og tilbage

eller en billet til København

vi krydsede broen og nogle dage

er vi stadig fyldt med savn

vi savner dem vi forlod

hvor de bygger isbjerge op

vi voksne tænkte på vores mod

Aarhus bliver ellers flot

Vi bliver fremkaldt påny

mærker os selv

i en helt anden by

vi kunne også være flyttet til Berlin eller Bruxelles

vi vil ikke sidde og fortryde noget

når vi bliver 90

og tiden pludselig er gået

vi vil ha en ny by at kalde hjem

A new beginning– ny start

nu springer bøgen ud

forfra

fremtiden er lige begyndt

a new beginning- ny start

alderen er i alt

vi har

billeder fra vores drømme med

Vi bærer flyttekasser ind

i en uendelighed

vi har ryddet op og smidt ud

nu er der såmeget vi ikke ved

jeg træder varsomt i gaderne

ser op, ser facaderne

pejler efter kirker på Christianshavn

møder én,som kender mit navn

han siger det er modigt og flot

at rykke teltpælene op

udover Langebro til det vi kalder hjem

børnene skal hentes inden klokken fem

vi øver på en ny position

på banen, i skolen, i institutionen

det er sådan skridt for skridt

mens noget af det der var kvit og frit

glider ind i glemslens favn

for altid ny nu i København

A new beginning– ny start

nu springer bøgen ud

forfra

fremtiden er lige begyndt

a new beginning- ny start

alderen er i alt

vi har

billeder fra vores drømme med


Vi læner os ind

Alt hvad der kan skyde

tulipaner og roser

skyder i vores muld

vi blomstrer i den have vi gror

får blodige hænder

i kamp med et buskads

jeg har aldrig haft grønne fingre

eller lyst til at tæmme naturen

men der er noget ved den ro

hvor man sirligt reder et sted

man kan kalde sit

Vi læner os ind

trækker bordet ud

med dem vi elsker

ser ud

påos der vandrer påkloden

går påen usikker vej

over bjerge over have

så langt væk

så tæt

pådig og mig

Dig og mig vi har hinanden

kredse vi kredser i

du siger: ”vi har nok at gi’”

hvad jeg skal sige?

vi diskuterer her ved bordet

fronterne er trukket op

pligt og demokrati

uskrevne regler

følger med

ordene støver til

intet gælder mere

det regner i sjælen

det regner påalle

hver og én

Vi læner os ind ……

Sålangt væk såtæt på

vores roser og tornede buskadser

sålangt væk såtæt på

vores køkkenbord

det vi diskuterer

ordene støver til

intet gælder ikke mere

Vi læner os ind ……


I nat

Du forsvinder ud af døren uden vinterjakke på

du forsvinder ud af kampen og den holdsport vi stiller op i

det eneste jeg kan tænke påer om du er sammen med hende

i nat

Udenfor kører en bil med hvinende dæk mod Amager Boulevard

jeg læser kort over byens gader og Josefine Klougart

men det eneste jeg kan tænke påer om du er sammen med hende

i nat

Du siger der kun er ubetinget tillid

hvis jeg tror du kan bære den allerstørste løgn

støvet hænger som stjerner i rummet

i nat

Er du sammen med hende i nat

er du hos hende i nat

vi to er summen af det smukkeste jeg ved

sofaen er en anden sengen er en anden

i nat


Et øjebliks længsel 

Jeg er ikke bange mere

naturen har ryddet en lysning i mit ansigt

vi ankom sent til huset i Bargemon

en uendelig sommer bor i dig

mælkevejen er såtydelig her

sådan et blegt spor over himlen

som en veksel over marken

jeg rækker ud i mørket

men du er mere end en bevægelse væk

Det er ikke fordi jeg ikke kan tåle tvivlen

dagene der kryber under min hud

det er et øjebliks længsel som jeg taler om

koordinater

et tegn fra en gud

Du som står her

stille

blotter hudens bakker og dale

har jeg elsket dig for hårdt

har jeg slidt dig skør og stum

med mine alvorsord

er det du hører

en spytten, en hakken

har jeg udfordret din forestilling om livet med en kvinde

har vi glemt at lade os betage

af udsigten

vi står og kigger på

Det er ikke fordi jeg ikke kan tåle tvivlen

dagene der kryber under min hud

det er et øjebliks længsel som jeg taler om

koordinater

et tegn fra en gud

Jeg er ikke bange mere

alderen har ryddet en lysning i mit ansigt

drømmene er bare en begyndelse

naturen vinder altid til sidst


Lad os få vinteren tilbage  

Lad os få vinteren tilbage

lad os gå af sted i rim og frost

over de arrede landskaber

samle vores kroppe

som nærmest er smeltet ud

over stenene

oppe på muren uden for katedralen

la os få vinteren tilbage

sommeren har opløst

min sparsomme stedssans

varmen bedøver mig med ligegyldighed

et flydende indre

er holdt sammen

af frost om vinteren

lad os få vinteren tilbage

lad os stå på bundfrossen jord

se klart mod horisonten

Når vi går igennem sne

er der andre der kan se, hvor vi går hen

hvis vi ikke kan finde hjem

Lad os fåvinteren tilbage

lad os gå af sted i rim og frost

over de arrede landskaber


År efter år med dig

År efter år med dig

vi er sammen og hver for sig

mødes igen og igen

i et hvorfra og hvorhen

bare os to

under den hvide bro

sådan har jeg det

sådan er det med mig

år efter år med dig

Gyldent og gult i blæsten

gyvelen blomstrer

og så kender vi resten

foråret flyver

og vi flyver vi med

endnu en underfuld maj

er påvej

sådan føles det

hvad enten jeg vil eller ej

år efter år med dig

Skyer der sejler forbi

udenfor mit vindue så hvad skal jeg sige

et kys er et kys

og kys mig igen

jeg gi’r mig

gi’r mig hen

sådan har jeg det hinsides ja eller nej

år efter år med dig

År efter år med dig

den lange rejse fra dig til mig

der ikke mere at sige

jeg er her for at bli’e

både vinter og vår

sådu forstår

sådan har jeg det, sådan er det med mig

år efter år med dig


Goddag og farvel 

Goddag og farvel

her er de unge, påvej videre

mens de holder fast om hinanden

de ved at det er den sidste nat de kysser

farvel

her er de elskendes rus

iklædt den lyseste aftens grønne kjole

de deler en cigaret på trappen de vil

bare være her

himlen falder

De holder fast om hinanden

danser til solen står op

i morgen en ny dag

langt væk

herfra

Goddag og farvel

her er det du husker hvis du mister det hele

græsset I lå i, stilheden, dengang

I hoppede i søen en morgen i januar

du står alene

for dig selv

mens solen fortrænger det

mørkeblåtæppe

som har svøbt træerne

sangene I sang

for altid i nat

De holder fast om hinanden

danser til solen står op

i morgen en ny dag

langt væk

herfra

“Det er med sikker, lyrisk sprogfornemmelse og udtalt musikalitet, at Kristina Holgersen tager livtag med de små, fortættede tableauer og konkrete, autofiktive fortællinger, der f.eks. handler om udlængsel og nysgerrighed, det at flytte fra land til by. , det at være vidne til en forbipasserende historie, og det at starte på ny og samtidig forlige sig med egen fortid”

****

Ivan Rod, Gaffa