Der er intet sted i verden jeg hellere ville være end her
Her er mørke bogreoler fra gulv til loft
stabler af bøger alle vegne
en dekadent lænestol med grønt velourbetræk
og gamle lamper der giver røgen et sepiatonet skær
Der er intet sted i verden jeg heller ville være end her
udenfor marcherer livgarden forbi
det føles som magi
jeg overlever
det føles som magi
Camoufleret i min kjole fra H&M
alleryderst på gæstestolen
de røde sko Kenzo-lak og lidt for meget makeup
gnistrende fingre motiveret af en stum og rygende ruin
Der er intet sted i verden jeg heller ville være end her
i forhallen til alle drømme og håb
det føles som magi
jeg springer ud
det føles som magi
Mine fødder rører næsten ikke ved trinnene på vejen op
ad trapperne
ved tanken om
en bid af himlen
beruselsen i
prominente gader
Der er intet sted i verden jeg heller ville være end her
i forhallen til alle drømme og håb
det føles som magi
jeg springer ud
det føles som magi
Jeg er fri
Kristina Holgersen efter Leonora Christina Skov
Hvis vi ikke taler om det, 2021, Politikens Forlag
Hvis vi ikke taler om det
Du gør alting for din egen skyld alting
der er bare mig mig og mig forsvind herfra
jeg sad fast på min plads mellem far og mor
se nu hvad du har gjort siger far
forsvind herfra
Mit liv er fyldt med den slags spekulationer
kender du det kender du det?
Hvis vi ikke taler om det
er det næsten ikke her
bortset fra at jeg har spekuleret på det
lige siden
vi kan spille Kriblekryds
og lade som ingenting
tale om noget fra avisen og sporten
det ikke i orden
hvis vi ikke taler om det
I kan råbe mig ind i mit hoved råbe
mig ud af Helsinge forsvind herfra
destruere mine ting destruere mit liv
det er ækelt I siger det bare
forsvind herfra
Dagen efter var ligesom de fleste
kender du det kender du det?
Hvis vi ikke taler om det
er det næsten ikke her
bortset fra at jeg har spekuleret på det
lige siden
vi køber ind til stjerneskud
men ønsker ingenting
kun at alting skal blive som før igen
hvis vi ikke taler om det
We are never gonna be respectable
Hvis vi ikke taler om det …
Kristina Holgersen efter Leonora Christina Skov
Den der lever stille, 2018, Politikens Forlag
Ukendte gader
Jeg foldede spekulationerne sammen
du rakte mig en cigaret
på den mørkegule bar den vinternat
du duftede af bergamot
jeg vil meget meget gerne med dig hjem
jeg vil meget meget gerne med dig hjem
Svævende og fri
mens de ukendte gader glider forbi
på den anden side af ruden
af den taxa vi sidder i
Du førte mig ind i din favn din dybe grund
one night in heaven
jeg kunne mærke din ånde mod min hals
det skræmte mig slet ikke spor
Svævende og fri
mens de ukendte gader glider forbi
på den anden side af ruden
af den taxa vi sidder i
Kristina Holgersen efter Leonora Christina Skov
Den der lever stille, 2018, Politikens Forlag
Jeg håber at solen vil skinne
Jeg klikker Google Maps frem på min telefon
lokaliserer den lille blå prik det er mig nu på vej
Jeg håber at solen vil skinne ind gennem dit vindue og ramme din kind
En banjofrø fylder mit øre med en enstrenget lyd
et større frøkor chiller ved et vandhul siger du
Jeg håber at solen vil skinne ind gennem dit vindue og ramme din kind
Jeg løfter min røde kuffert ud af regionaltoget
jeg tror jeg ser min far stå og vente det gjorde han ikke men det gør ikke noget
Jeg håber at solen vil skinne ind gennem dit vindue og ramme din kind
jeg håber at solen vil skinne ind gennem dit vindue og ramme din kind
Din krop
Kristina Holgersen efter Leonora Christina Skov
Hvis vi ikke taler om det, 2021, Politikens Forlag
Kapow Goodbye
I fatter ingenting
der bliver ikke tale om
et helt almindeligt liv
et helt almindeligt job
hobby-hobby-skrive i min fritid
til Enya Sail Away, Sail Away Sail Away
På mørkegrå kanonkugler
i flyvende fart væk herfra
rammer mine ord
så skarpe som knive
Usårlig Kapow Goodbye
Usårlig Kapow Goodbye
Tess Night Club
Michelle Pfeiffers mund i en pigeflok
du er smuk med makeup
smoky smoky eyes
jeg løsnede mit hår
sort bodystocking under sort chiffon
jeg kunne smadre alt
don’t you don’t you wish you never never met her
På mørkegrå kanonkugler
i flyvende fart væk herfra
rammer mine ord
så skarpe som knive
Usårlig Kapow Goodbye
Usårlig Kapow Goodbye
På mørkegrå kanonkugler …
Kristina Holgersen efter Leonora Christina Skov
Den der lever stille, 2018, Politikens Forlag
Helt normalt
Mor har det bedst herhjemme
vi får fisk om mandagen
jeg savner min glaskugle
du kaster op på hjemvejen
Her hos os her hos os her hos os
er alting helt helt normalt helt normalt
her hos os her hos os her hos os
er alting helt normalt
Nips samler støv på mit værelse
jeg gør rent hver lørdag
alt det der stadig er der
det hjælper ikke at græde
Her hos os her hos os her hos os
er alting helt helt normalt helt normalt
her hos os her hos os her hos os
er alting helt normalt
Her hos os her hos os her hos os
er alting helt helt normalt helt normalt
her hos os her hos os her hos os
er alting helt normalt
Her hos os her hos os….
Når min mor har sagt godnat
er der det der stadig er
under sengen og på hjul
store monstre ligger skjult
aftenreglen ingen pjat
når min mor har sagt godnat
det rumsterer noget ringer
det’ en blinkene pegefinger
det’ en blinkene pegefinger
Kristina Holgersen efter Leonora Christina Skov
Den der lever stille, 2018, Politikens Forlag
Jannie
Alt ved dette sted forekom mig rigtigt
så snart jeg trådte indenfor
lokalet var lille og rødmalet
med blyindfattede ruder
og levende lys i stager
pianisten ved flyglet
spillede Dansevisen
cigaretrøgen indhyllede de mange
mennesker ved bordene
og baren
i en behagelig tåge
Jeg købte et glas hvidvin
så mig rundt og fandt en ledig plads
ved siden af en høj kvinde
med en mørkkrøllet page
hun sad og drak et glas fadøl
og skrev koncentreret
i sin notesbog, hendes negle de var rødlakerede
da hun krydsede benene i sit pencilskirt
kunne man ane kilesømmen bag på hendes strømper
en mørkblondebluse tittede frem
under en lys cardigan
da hun drejede hovedet rundt
voksede glæden i mig
Jannie
Kristina Holgersen efter Leonora Christina Skov
Den der lever stille, 2018, Politikens Forlag
Den, der lever stille
Før jeg lærte at skrive sad jeg bøjet
over bordet på mit værelse
med det rosablomstrede tapet
tegnede mig ind i en anden verden
mine yndlingsmotiver var piger
tvillingepiger
en hel masse piger og damer
nogle gange ved siden af et hus
der så ud til at være alt for småt til dem
andre gange frit svævende på papir
Den der lever stille lever godt
den der lever stille lever godt
Jeg skulle bare se om du stadig var her
ville mor sige når hun stak hoved ind til mig
det var jeg, ja det var jeg
jeg var her og jeg var her ikke
i den mørke del af stuen stod et kakkelbord
og en cognacfarvet lædersofa
med et par matchende stole
om eftermiddagen og igen om aftenen
lagde min mor sin stol tilbage
og sov en time eller to
Den der lever stille lever godt
den der lever stille lever godt
Kristina Holgersen efter Leonora Christina Skov
Den der lever stille, 2018, Politikens Forlag
En knytnæve gennem en mur
Min chance komme ud få det sagt
få et sprog eksplosion BANG feministisk antologi
de røde sko den hvide hud
min vrede Cora Kelly sætter ild til din fantasi
Jeg så en knytnæve smadre gennem en mur
ingen pistol
men min skarpe pen
klynger dig op i en spalte eller to
hvis du forfølger mig igen
jeg pisker dig med ord
Jeg pisker dig med ord
Bar ryg høj promille min skyld
idioter apati hvad fuck er der galt med mit nej?
et cirkelspark min selvrespekt lortelugt ingen løn lige nu
Polly Jean på repeat
Jeg så en knytnæve smadre gennem en mur
ingen pistol
men min skarpe pen
flænser din hud og dit ansigt uden kendetegn
hvis du forfølger mig igen
jeg pisker dig med ord
jeg pisker dig med ord
Ingen kommer til at tage min stemme fra mig igen
ingen kommer til at tage min stemme fra mig igen
ingen kommer til at tage min stemme fra mig igen
KLIP CUT din hånd min skyld
flodbølge vinen skriger
måske er der en kosmisk straf?
Jeg så en knytnæve smadre gennem en mur …
Kristina Holgersen efter Leonora Christina Skov
Hvis vi ikke taler om det, 2021 Politikens Forlag
Tak & undskyld
Jeg siger tak ja tak til det hele
tak flere gange om ugen uden frygt
tak for lån af den brune Escada-blazer
tak fordi jeg alligevel ikke havde Skovfnat
undskyld arrangører der havde fået den vanvittige idé at invitere mig
undskyld tomme stole
undskyld til dem der med større succes kunne have optrådt her i aften
rasende er et ord i affekt undskyld
tak fordi du er en fryd for øjet et væsentligt bidrag
tak mor fordi du tænkte på din mor og ikke på mig
Undskyld fordi jeg er overfølsom overfor nikkel og bynke
tak for at nævne at billedet er diffust
tak fordi i går aftes blev reduceret til en defekt filmstrimmel
over- og undertonerne de var min skyld undskyld
undskyld for at ligge på bunden af noget sort og rode rundt blandt lyserøde elefanter og mine egne skrig
mere opadgående mere opadgående mere opadgående
undskyld jeg skulle have prøvet noget hårdt
undskyld for ikke altid at sige undskyld
Tak far fordi jeg ikke skal tabe min middelmådighed af syne
tak fordi at jeg er forberedt på enhver fiasko
tak til Kim Schumacher for at spille
vidunderlige Whitney Houston og Saving All My Love for You i Harakiri
Piratos og Salte Fisk findes
jeg spiste et stykke af himlen
Tak fordi jeres velvilje strømmer imod mig
undskyld forstyrrelsen
tusind tak fordi I alligevel er kommet
tak at nogle muligvis alligevel godt kan lide mig
undskyld og tak
Kristina Holgersen efter Leonora Christina Skov
Hvis vi ikke taler om det, 2021 Politikens Forlag